|
Følgende få retningslinjer SKAL
overholdes, for at vi kan accepterer dig som medlem:
1) Sidens indhold
Din hjemmeside skal have et kristent og positivt indhold!! Om det er en privat
hjemmeside, en erhvervsmæssig hjemmeside eller en kirkelig organisation,
er underordnet. (Vi definerer 'kristent indhold' som værende
indhold, der i videst mulig udstrækning er på linje med Bibelen i den
autoriserede oversættelse. Vi definerer 'positivt' indhold som indhold,
der er opbyggende for den fælles kristne tro og ikke har til formål at
nedgøre andre trosretninger eller bibelsyn.)
2) Banneret skal være synligt
Banneret skal placeres et synligt sted - dvs. et sted, hvor besøgende
uden problemer kan se det. Man må ikke placere det i en skjult frame
eller i en frame, hvor kun en del af banneret kan ses.
3) Reelle visning
Vi accepterer ikke, at man forsøger kunstigt at øge antallet af
bannervisninger på sine sider. Uanset om det drejer sig om, at man sidder
og 'opdaterer' sin side manuelt, eller automatisk (f.eks. via javascript),
vil det medføre sletning af kontoen, hvis vi bliver bekendt med
situationen.
4) Antallet af bannere
Du må placere bannerkoden på alle de sider, du har lyst til, såfremt
sidens indhold i overvejende grad er kristent (Se punkt 1). Du må kun
placere eet banner på hver side.
5) Udformning af banneret
Banneret skal i videst mulig udstrækning afspejle hjemmesidens indhold.
Bannere, der blot siger 'KLIK HER', 'BESØG MIG' o.s.v. bliver ikke
accepteret med mindre det er aftalt forud (det vil
muligvis blive accepteret i korte perioder i forbindelse med specielle
arrangementer, men spørg først!).
6) Vær mod andre...
Desuden gælder det, at du skal være mod andre, som du ønsker, at de
skal være mod dig. Vis din tro gennem dine gerninger :-) |